fredag den 29. januar 2016

mandag den 25. januar 2016

Til Børnene: Troldeskoven, del 3

Hej med Jer!

Vi har nu lavet historien færdig. Tusinde tak for Jeres hjælp. Uden Jer havde det ikke været muligt at skabe denne historie. Vi håber, at I har syntes det har været sjovt, for det syntes vi!
Hav det godt, alle sammen :-)



mandag den 18. januar 2016

Til Børnene: Troldeskoven, del 2

Hej med Jer
Vi har brugt hvad vi har fået tilbage til at bygge videre på historien. Vi har sammensat en ny video med to opgaver, denne video er at finde nedenfor på bloggen. I videoen er der fremvist pause steder, hvor børnene kan få tid til at løse de opgaver vi præsenterer for dem. Som foregående video behøver det hele ikke laves på en dag, men vi vil gerne have respons så hurtigt som muligt, da vi skal lave fortællingen færdig. Vi kunne godt tænke os et svar senest torsdag, hvis dette kunne lade sig gøre. 


Opgave 1 - Mål: Billeder af børenes venskabsgave, til troldene.   
I opgave 1 skal børnene selv finde på hvad man kan give troldende i gave. Her er det igen kun fantasien, der sætter grænser. Du kan eventuelt spørge børnene om hvad de tror troldene kan lide. Børnene skal lave / tegne, hvad de gerne vil give troldene i venskabsgave.  
Processen og de enkelte færdige resultater vil vi gerne have billeder/video af. Vi skal igen bruge billederne til at færdig gøre vores lille historie /film. Vi vil gerne lige være sikre på at de videoer vi får fra jer må vises på bloggen? 
  

Opgave 2 - Mål: Video af glædesdans til sangen Happy. Børnene skal vise deres fortolkning af en glædes dans her må du igen gerne filme børnene så vi kan se deres fine dans. Vi sender en sang med som vi tænker de skal danse til. Igen vil vi gerne bruge filmen af dansen til historien og bloggen. 
Her er sangen: ("Happy" af Pharrell Williams) 

Vi glæder os til at høre fra Jer igen! 

torsdag den 14. januar 2016

Svar til teksten af Lars Olsen.

Vi har fået til opgave at svare på nogle spørgsmål til en tekst af Lars Olsen. Teksten har ikke noget med vores projekt at gøre.

Spørgsmål til uddrag af Lars Olsens ”uddannelses for de mange"
1) På Arden skole bygger børnene et tårn i et projektarbejde, prøv at argumentere for at projektet er et samskabelsesprojekt?
  • Børnene er fælles om et projekt, som de sammen skaber. Samskabelsen sker mellem flere aspekter, her 8. årgang på folkeskolen, fædrene og erhvervsuddannelserne.                                                                                             
2)  Hvad er effekten af en mere begrebslig og abstrakt undervisning i folkeskolen? 
  • S. 12 ”.. Men byggeprojektet er også vigtigt i et dannelsesperspektiv. Det skaber respekt mellem eleverne. De bolig stærke oplever, at nogle af de andre kan noget andet – og alle får prøvet nye sider af sig selv”. 
  • Man vil få flere med i undervisningen, og flere elever vil udfordres på de forskellige niveauer de er på. De bolig stærke ser de "håndværks" stærke unges kompetencer. 
3)  Hvordan kan læringsforløb alternativt opbygges jf. Lars Olsen? 
  • S. 20 Elever i folkeskolen skal i højere grad møde praktiske fag og forløb. Og nok så vigtigt: De boglige fag skal læres i tættere forbindelse med det virkelige liv. Det skal stå anderledes klart, hvad al lærdommen bruges til – og det kræver nytænkning af store dele af undervisningen”. 
  • Undervisningen skal have en mere praktisk tilgang, så der bliver en bedre balance mellem teori og praksis. 
4)  Beskriv ”karriereforløbet”, der venter for de børn og unge som ikke profiterer at folkeskolen?    
  • baggrund af dette skema, kan man læse at 24% af 25-årige drenge af forældre, hvor det højeste færdiggjorde uddannelse er erhvervsuddannelse, ikke selv er i gang med en uddannelse. I skemaet kan man også se de nsbestemte forskelle der er mellem drenge og piger.
  • S.30 Elever, der klarer sig dårligt i folkeskolen kommer ofte ud med følelsen af opgivelse og uden mod på at viderestudere.
5)  Hvilke tanker har Lars Olsens tekst bidraget til ift. Jeres samskabelseseprojekt? 
Vores forløb med børnene er en anden form for undervisning end den teoretiske. Forløbet er meget praktisk, hvor børnene skal bruge deres kreative evner.

mandag den 11. januar 2016

Til Børnene: Troldeskoven

Forklaring til bloggen:  
Til at dokumentere aktiviteterne skal pædagogen bruge Ipads til at kunne filme børnenes arbejdsproces og færdige produkter.
   
Først skal børnene tegne en trold, hvor de må selv vælge hvilke materialer (eller de materialer som pædagogen sætter til rådighed) og kun fantasien sætter grænser.
    
De skal herefter have stillet spørgsmålet ' hvad vil du gøre hvis du så en stor trold?'    
Til sidst skal de deles ind i grupper på fem og i fællesskab lave et troldebo hvor troldene skal bo.

Pædagogen bestemmer selv om de laver grupperne på forhånd eller om de selv skal have lov til at finde i grupperne. Her er det igen kun fantasien der sætter grænser for hvilke materialer de må bruge. 
  
I første omgang vil vi gerne modtage billeder af hver enkelt trold og trolde bo som børnene laver. Da vi skal bruge dem til videre arbejde med at skabe en historie, hvor børnene er med til at lave kulisserne. Vi vil derfor også gerne have dem så hurtigt som muligt, da vi skal nå at videre udvikle den næste opgave i forløbet.
      
Der vil være steder i videoen hvor pædagogen skal pause videoen, det vil fremgå i videoen hvornår der er mulighed for at pause og lave opgaverne. Alle opgaverne behøver nødvendigvis ikke laves på samme dag, men kan tages op fra dag til dag, ved pause stederne. 

Vores video i punkt form:  
Vi skal sammen skabe en historie. 
 I hjælper os og lave en trold hver.  
  • Pause - Pædagogen filmer børnene der skaber trolde. 
I skal i grupper af 5 lave et troldehjem til de 5 trolde kan være i. 
  • Pause - Børnene får i gruppen en Ipad til at filme processen og tage billede/video af hulen. 
"Hvad ville i gøre hvis i så en trold?" - Pædagogen filmer børnenes reaktion og hvad de vil gøre. (Pædagogen må gerne påvirke børnene lidt, til at de gerne vil skræmme troldene væk) 
Efterfølgende tages billeder af troldene og hulerne. Billederne sendes til os. De skal  bruges i vores næste produkt.

fredag den 8. januar 2016

LOOP-Modellen opdateret.

LOOP-Modellen opdateret.
Indledning
Vi har på Modul 5 om medborgerskab og samskabelse fået tildelt en børnehaveklasse i alderen 5-7 år. Vi har med denne fået til opgave at skulle lave et projekt, hvor børnene får lov til at deltage og være medbestemmende i forhold til udførelsen af det færdige produkt. Kommunikationen mellem os studerende og børnehaveklassen skal foregå gennem forskellige digitale medieformer. Vores arbejdes proces bliver løbende lagt ud på vores blog, hvor den tilknyttede pædagog, børnene og andre kan se, og følge med i vores tanker og processer mod målet.
    
Hvad vil vi: 
Vi vil sammen med børnene skabe en historie som vi vil formidle gennem en video, hvor fremgangsmåden, med inspiration fra et stjerneløb, er at lave fem opgaver, de skal løse. Derefter skal børnene formidle resultatet tilbage til os via de digitale medier. Disse opgaver vil tage udgangspunkt i at børnene skal bruge deres krop og sanser til opgaveløsningen. Vi vil præsentere børnene for de digitale medier og deres mulighed for at bruge dem i motoriske sammenhænge på en ny og innovativ måde. Løsningen på disse opgaver skal vi bruge, i samarbejde med børnene, til at skabe en historie. Denne skal have fokus på at børnene selv er med til at bestemme og skabe en historie, i fællesskab med os, hvor vi gennem digitale medieformer kommunikerer resultater og nye fortællinger.
    
Hvorfor vil vi det: 
Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø er flere børn i dag inaktive og stillesiddende brugere af de digitale medier. Flere børn bliver også kørt til og fra skole, og færre børn tager selv initiativ til at starte motoriske aktiviteter («Bevægelse er fundamental for børn | Dansk Center for Undervisningsmiljø», udateret). Derfor har vi valgt at have fokus på bevægelse gennem medier, for at bryde med samtidens tanker om, at elektronisk udstyr kun hindrer børns motoriske udvikling og fremmer inaktivitet. Samtidig finder vi det relevant at få skolebørnene i bevægelse, særligt efter den nye skolereform, der kræver at børnene skal sidde stille i længere tid om dagen. 

Hvordan vil vi det: 
Vi vil med hjælp fra LOOP-Modellen rammesætte, hvad det er vi gerne vil opnå i vores forløb. Ifølge bogen, 'Digital Pædagogik' er LOOP-Modellen en didaktisk model indenfor mediepædagogik. Den kan være med til at udfordre, inspirere eller hjælpe i processen. De forskellige loops i modellen påvirker hinanden og er med til at skabe mening og sammenhæng (Brandt, 2015).  

LOOP-Modellen 

  Tema 

Stjerneløb med fokus på at undgå inaktivitet, grundnet større forbrug af de digitale medier. Vi vil omvende de stillesiddende aktiviteter ved brug af iPads osv. til at det bliver attraktivt at bruge dem i motoriske og sanseudviklende opgave. Den historie vi vil skabe ud fra de resultater vi får, kommer til at tage udgangspunkt i trolde. Vi vil skabe denne historie, for at børnene kan være deltagende i forløbet og for at skabe en sammenhæng mellem opgaverne.   
1.                      Tegne trolde 
2.                      Lave troldenes hjem 
3.                      Finde ud af hvad trolde godt kan lide 
4.                      Sige "undskyld" til troldene 
5.                      Sejrs/glædes dans 

Vores forløb/udspil er udarbejdet med inspiration fra et stjerneløb. Det vil sige, at vi har en midte, der består af den video vi med børnene sammen skal skabe. De fem arme på stjernen skal hver repræsentere et udspil vi sender til børnene og deres svar/løsning som vi får tilbage. Dette er illustreret på billedet ovenfor.

Tegne trolde 

Børnene skal hver især skabe en trold. De bestemmer selv, om de vil tegne eller lave troldene af forskellige materialer. Det er kun fantasien, som sætter grænser. Samtidig skal børnene stilles spørgsmålet: ”Hvad ville I gøre, hvis der stod en trold foran Jer?”.

Lave troldenes hjem 

Børnene bliver gruppeinddelt, for at udfordre dem på deres eget samspil og lade alle være medbestemmende i forhold til, hvordan troldenes hjem skal se ud. Børnene kan igen selv vælge, hvordan de vil lave troldenes hjem. 

Finde ud af hvad trolde godt kan lide  

Børnene har frit spil til at finde ud af, hvad trolde godt kan lide. Det kan eksempelvis være, hvad de godt kan lide at spise, lege og lave. Her kan børnene tænke på troldens sanser og om de er andeledes end vores. Dette skal de finde ud af, fordi de skal give troldene en 'gave/forsoningshandling'. 

Sige "undskyld" til troldene 

I starten af forløbet kommer børnene til at skræmme troldene fordi de tror, at de er farlige. Derfor gemmer troldende sig væk i deres hjem. Børnene skal derfor finde troldene igen og sige undskyld, hvor de giver troldene en gave.  

Sejrs/glædes dans 

Til slut, som en del af vores samskabelsesprojektet, skal børnene i fællesskab med troldene deltage i en fælles sejrs/glædes dans.     

Ramme 

Vi har haft sparring med den pædagog, vi er blevet tildelt, for at høre, hvilke muligheder og rammer vi har, for at få dette forløb ført ud i virkeligheden. Vi har en skolegård, gymnastiksale og fodboldbaner til rådighed. Da vi gerne vil have, at børnene kommer ud, ser vi derfor en god mulighed for at få børnene i bevægelse i et udendørsmiljø.    
Da vi ikke kender børnene og deres kompetencer, vil vi gå foran i starten af forløbet og sætte rammerne. Der vil efterfølgende blive mere åbne rammer, for at børnene kan have en medbestemmelse i forløbet. Der skal dog i forløbet være plads til forandringer, input og at børnene kan arbejde eksperimenterende med medierne. Da vi intet kendskab har til børnegruppen, kan vi støde på problemer, hvor børnene udfordres for meget eller for lidt, i forhold til de rammer vi har sat. Derfor vil vi være åbne over for at samarbejde med pædagogen og være omstillingsparate.

Teknik 

Vi som studerende har Pc, Smartphones og tablets til rådighed. Derudover har vi vores blog: www.dendigitalelegeplads.blogspot.dk, hvor vi kommunikerer til børnehaveklassen. Endvidere bruger vi forskellige apps og filmredigeringsprogrammer til at lave vores små produkter løbende og til sidst det endelige produkt.  
Vi tager udgangspunkt i at give børnene idéer til at videreudvikle nye, aktive lege med de digitale medier i fokus. De skal selv bruge digitale medier til at udtrykke sig med. Børnehaveklassen har smartboard, pc og IPads til rådighed. Vi har også et samarbejde med en pædagog, der har været på et kursus omhandlende digitale medier og pædagogik, samtidig har fritidstilbuddet selv en åben blog.  

Æstetik og kreativitet 

Børnene skal til sidst danse en sejrs/glædes dans sammen med troldene. Her kan de med deres krop og brug af sanserne danne og forme deres egne æstetiske bevægelser. Her igennem får de lov til at mærke og bruge deres kropssprog. De skal vise deres fortolkning af sejr og glæde igennem dans. Vi håber de bliver inspireret af historien om troldene og kan bruge denne til at forme nogle nye udtryk (Winther, Københavns Universitet, & Institut for Idræt, 2010).
Vi vil udfordre deres kreativitet i de opgaver, hvor de skal forestille sig og tegne, hvordan en trold ser ud og hvor den bor. De skal selv få en forestilling om, hvad en trold er og skal derefter formidle deres personlige billede videre til os. De skal lave kulisserne til den færdige film, hvor de får lov til at se deres eget produkt blive brugt i en større helhed (Ringsted, udateret).  
Vi vil gerne have, at vi igennem en historie giver børnene mulighed for at bruge deres fantasi og udtrykke sig gennem æstetiske læreprocesser. De skal i samspil med os skabe en historie fortælling. Børnene skal tegne trolde ud fra egen fantasi. Dernæst skal de i små grupper skabe et troldebo til deres trolde. De skal selv ud og finde deres materialer til deres trolde, så her er der mulighed for, at fantasien og kreativiteten får frit spil. Til sidst skal børnene danse med troldene. Vi håber, de bliver inspireret af historien til at få en forståelse af troldene og måske afspejler det i deres dans. 

Kultur 

Kultur er tilstede i mange forskellige sammenhænge. Der eksisterer to kulturer i form af, at vi og børnene kommer fra to forskellige byer og i kraft af at vores aldre har forskellige reference rammer.  
Den kultur vi ønsker at styrke i børnegruppen, er en empatisk kultur, hvor børnene besidder og øver evnen til at undskylde og føle empati, i dette tilfælde i forhold til troldende. 
Vi ønsker generelt at ændre den gældende mediekultur. Vi vil arbejde hen imod at denne bliver mere aktiv. Vi vil påvirke kulturen til, at mediet kan bruges som formidlingsredskab og indgå i en didaktisk pædagogisk ramme, fremfor at være et redskab til passiv underholdning. 
De digitale medier bliver i dag brugt flere steder i undervisningen. Vi ønsker at vise nye muligheder, da de digitale medier også kan bruges i en pædagogisk ramme, hvor vi kan fremme børnenes fantasi og deres medbestemmelse. Vi vil også gerne fremme forståelsen af, at medier kan bruges til at aktivere børn fysisk. Man kan, i en pædagogisk sammenhæng, have fokus på eller styrke eksempelvis de tre primære sanser («Børn&Unge - 2009/02 - Motorik: Træn de 3 sanser», udateret).  
Bloggen er tænkt som et kommunikationsredskab fra os til børnene, men den primære kommunikation går gennem læreren. Derfor kan det være svært at give vores egen mediekultur videre til børnene, da det er lærerens mediekultur, de vil spejle sig i, fremfor vores.  
Når vi sammen med børnehaveklassen, har skabt vores troldehistorie, vil vi fremvise dette produkt for børnene og vores medstuderende.

Bevægelse 

Gennem udarbejdelsen af samskabelsesprojektet har vi haft fokus på bevægelse, og vi har lavet opgaverne efter at børnene for så vidt muligt skal ud og røre sig. "Hvis børn skal udvikle sig optimalt – intellektuelt, kropsligt og socialt – må voksne give dem mulighed for at lære på den måde, der er den mest naturlige for børn: Med hele kroppen." (Blenstrup, udateret)  
Bevægelse er vigtigt for børns sundhed. Det er med til at forebygge overvægt og styrke knoglerne. Samtidig er aktive børn også bedre i sociale sammenhænge og har et bedre overskud og motivation til at kunne lære nye ting («Børn og motion bog 2.indd - 372E424700844241AF2F5BFDD1A56F5D.ashx», udateret).
Det er vigtigt at komme ud og få bevæget sin krop og få den vænnet til at være i bevægelse. Sidder man for meget foran computeren, sker der både noget negativt med psyken og med kroppen. Kroppen mister simpelthen lysten til at bevæge sig («Børn og motion bog 2.indd - 372E424700844241AF2F5BFDD1A56F5D.ashx», udateret).