Indledning
Vi har på Modul 5 om medborgerskab og samskabelse fået tildelt en børnehaveklasse
i alderen 5-7 år. Vi har med denne fået til opgave at skulle lave et projekt,
hvor børnene får lov til at deltage og være medbestemmende i forhold til
udførelsen af det færdige produkt. Kommunikationen mellem os studerende og
børnehaveklassen skal foregå gennem forskellige digitale medieformer. Vores
arbejdes proces bliver løbende lagt ud på vores blog, hvor den tilknyttede
pædagog, børnene og andre kan se, og følge med i vores tanker og processer mod
målet.
Hvad vil vi:
Vi vil sammen med
børnene skabe en historie som vi vil formidle gennem en video, hvor
fremgangsmåden, med inspiration fra et stjerneløb, er at lave fem opgaver, de
skal løse. Derefter skal børnene formidle resultatet tilbage til os via de
digitale medier. Disse opgaver vil tage udgangspunkt i at børnene skal bruge
deres krop og sanser til opgaveløsningen. Vi vil præsentere børnene for de
digitale medier og deres mulighed for at bruge dem i motoriske sammenhænge på
en ny og innovativ måde. Løsningen på disse opgaver skal vi bruge, i samarbejde
med børnene, til at skabe en historie. Denne skal have fokus på at børnene selv
er med til at bestemme og skabe en historie, i fællesskab med os, hvor vi
gennem digitale medieformer kommunikerer resultater og nye fortællinger.
Hvorfor vil vi
det:
Ifølge Dansk Center
for Undervisningsmiljø er flere børn i dag inaktive og stillesiddende brugere
af de digitale medier. Flere børn bliver også kørt til og fra skole, og færre
børn tager selv initiativ til at starte motoriske aktiviteter («Bevægelse
er fundamental for børn | Dansk Center for Undervisningsmiljø», udateret). Derfor har vi valgt at have fokus på bevægelse
gennem medier, for at bryde med samtidens tanker om, at elektronisk udstyr kun
hindrer børns motoriske udvikling og fremmer inaktivitet. Samtidig finder vi
det relevant at få skolebørnene i bevægelse, særligt efter den nye skolereform,
der kræver at børnene skal sidde stille i længere tid om dagen.
Hvordan vil vi
det:
Vi vil med hjælp fra
LOOP-Modellen rammesætte, hvad det er vi gerne vil opnå i vores forløb. Ifølge
bogen, 'Digital Pædagogik' er LOOP-Modellen en didaktisk model indenfor
mediepædagogik. Den kan være med til at udfordre, inspirere eller hjælpe i
processen. De forskellige loops i modellen påvirker hinanden og er med til at
skabe mening og sammenhæng (Brandt, 2015).
LOOP-Modellen
Tema
Stjerneløb med fokus
på at undgå inaktivitet, grundnet større forbrug af de digitale medier. Vi vil
omvende de stillesiddende aktiviteter ved brug af iPads osv. til at det bliver
attraktivt at bruge dem i motoriske og sanseudviklende opgave. Den historie vi
vil skabe ud fra de resultater vi får, kommer til at tage udgangspunkt i
trolde. Vi vil skabe denne historie, for at børnene kan være deltagende i
forløbet og for at skabe en sammenhæng mellem opgaverne.
1.
Tegne trolde
2.
Lave troldenes
hjem
3.
Finde ud af hvad
trolde godt kan lide
4.
Sige
"undskyld" til troldene
5.
Sejrs/glædes
dans
Tegne trolde
Børnene skal hver især skabe en trold. De bestemmer selv, om de vil tegne
eller lave troldene af forskellige materialer. Det er kun fantasien, som sætter
grænser. Samtidig skal børnene stilles spørgsmålet: ”Hvad ville I gøre, hvis der stod en trold foran Jer?”.
Lave troldenes hjem
Børnene bliver gruppeinddelt, for at udfordre dem på deres eget samspil og
lade alle være medbestemmende i forhold til, hvordan troldenes hjem skal se ud.
Børnene kan igen selv vælge, hvordan de vil lave troldenes hjem.
Finde ud af hvad trolde godt kan lide
Børnene har frit spil til at finde ud af, hvad trolde godt kan lide. Det
kan eksempelvis være, hvad de godt kan lide at spise, lege og lave. Her kan
børnene tænke på troldens sanser og om de er andeledes end vores. Dette skal de
finde ud af, fordi de skal give troldene en 'gave/forsoningshandling'.
Sige "undskyld" til troldene
I starten af forløbet kommer børnene til at skræmme troldene fordi de tror,
at de er farlige. Derfor gemmer troldende sig væk i deres hjem. Børnene skal derfor
finde troldene igen og sige undskyld, hvor de giver troldene en
gave.
Sejrs/glædes dans
Til slut, som en del af vores
samskabelsesprojektet, skal børnene i fællesskab med troldene deltage i en
fælles sejrs/glædes dans.
Ramme
Vi har haft sparring med den pædagog, vi er blevet tildelt, for at høre,
hvilke muligheder og rammer vi har, for at få dette forløb ført ud i
virkeligheden. Vi har en skolegård, gymnastiksale og fodboldbaner til rådighed.
Da vi gerne vil have, at børnene kommer ud, ser vi derfor en god mulighed for
at få børnene i bevægelse i et udendørsmiljø.
Da vi ikke kender
børnene og deres kompetencer, vil vi gå foran i starten af forløbet og sætte
rammerne. Der vil efterfølgende blive mere åbne rammer, for at børnene kan have
en medbestemmelse i forløbet. Der skal dog i forløbet være plads til
forandringer, input og at børnene kan arbejde eksperimenterende med medierne.
Da vi intet kendskab har til børnegruppen, kan vi støde på problemer, hvor
børnene udfordres for meget eller for lidt, i forhold til de rammer vi har sat.
Derfor vil vi være åbne over for at samarbejde med pædagogen og være
omstillingsparate.
Teknik
Vi som studerende har Pc, Smartphones og tablets til rådighed. Derudover
har vi vores blog: www.dendigitalelegeplads.blogspot.dk, hvor vi kommunikerer
til børnehaveklassen. Endvidere bruger vi forskellige apps og
filmredigeringsprogrammer til at lave vores små produkter løbende og til sidst
det endelige produkt.
Vi tager udgangspunkt
i at give børnene idéer til at videreudvikle nye, aktive lege med de digitale
medier i fokus. De skal selv bruge digitale medier til at udtrykke sig med.
Børnehaveklassen har smartboard, pc og IPads til rådighed. Vi har også et
samarbejde med en pædagog, der har været på et kursus omhandlende digitale
medier og pædagogik, samtidig har fritidstilbuddet selv en åben
blog.
Æstetik og kreativitet
Børnene skal til sidst danse en sejrs/glædes dans sammen med troldene. Her
kan de med deres krop og brug af sanserne danne og forme deres egne æstetiske
bevægelser. Her igennem får de lov til at mærke og bruge deres kropssprog. De skal
vise deres fortolkning af sejr og glæde igennem dans. Vi håber de bliver
inspireret af historien om troldene og kan bruge denne til at forme nogle nye udtryk
(Winther,
Københavns Universitet, & Institut for Idræt, 2010).
Vi vil udfordre deres
kreativitet i de opgaver, hvor de skal forestille sig og tegne, hvordan en
trold ser ud og hvor den bor. De skal selv få en forestilling om, hvad en trold
er og skal derefter formidle deres personlige billede videre til os. De skal
lave kulisserne til den færdige film, hvor de får lov til at se deres eget
produkt blive brugt i en større helhed (Ringsted, udateret).
Vi vil gerne have, at
vi igennem en historie giver børnene mulighed for at bruge deres fantasi og
udtrykke sig gennem æstetiske læreprocesser. De skal i samspil med os skabe en
historie fortælling. Børnene skal tegne trolde ud fra egen fantasi. Dernæst
skal de i små grupper skabe et troldebo til deres trolde. De skal selv ud og
finde deres materialer til deres trolde, så her er der mulighed for, at
fantasien og kreativiteten får frit spil. Til sidst skal børnene danse med
troldene. Vi håber, de bliver inspireret af historien til at få en forståelse
af troldene og måske afspejler det i deres dans.
Kultur
Kultur er tilstede i mange forskellige sammenhænge. Der eksisterer to
kulturer i form af, at vi og børnene kommer fra to forskellige byer og i kraft
af at vores aldre har forskellige reference rammer.
Den kultur vi ønsker
at styrke i børnegruppen, er en empatisk kultur, hvor børnene besidder og øver
evnen til at undskylde og føle empati, i dette tilfælde i forhold til
troldende.
Vi ønsker generelt at
ændre den gældende mediekultur. Vi vil arbejde hen imod at denne bliver mere
aktiv. Vi vil påvirke kulturen til, at mediet kan bruges som formidlingsredskab
og indgå i en didaktisk pædagogisk ramme, fremfor at være et redskab til passiv
underholdning.
De digitale medier
bliver i dag brugt flere steder i undervisningen. Vi ønsker at vise nye
muligheder, da de digitale medier også kan bruges i en pædagogisk ramme, hvor
vi kan fremme børnenes fantasi og deres medbestemmelse. Vi vil også gerne
fremme forståelsen af, at medier kan bruges til at aktivere børn fysisk. Man
kan, i en pædagogisk sammenhæng, have fokus på eller styrke eksempelvis de tre
primære sanser («Børn&Unge
- 2009/02 - Motorik: Træn de 3 sanser», udateret).
Bloggen er tænkt som
et kommunikationsredskab fra os til børnene, men den primære kommunikation går
gennem læreren. Derfor kan det være svært at give vores egen mediekultur videre
til børnene, da det er lærerens mediekultur, de vil spejle sig i, fremfor
vores.
Når vi sammen med
børnehaveklassen, har skabt vores troldehistorie, vil vi fremvise dette produkt
for børnene og vores medstuderende.
Bevægelse
Gennem udarbejdelsen af samskabelsesprojektet har vi haft fokus på
bevægelse, og vi har lavet opgaverne efter at børnene for så vidt muligt skal
ud og røre sig. "Hvis børn skal udvikle sig optimalt – intellektuelt,
kropsligt og socialt – må voksne give dem mulighed for at lære på den måde, der
er den mest naturlige for børn: Med hele kroppen." (Blenstrup,
udateret)
Bevægelse er vigtigt
for børns sundhed. Det er med til at forebygge overvægt og styrke knoglerne.
Samtidig er aktive børn også bedre i sociale sammenhænge og har et bedre
overskud og motivation til at kunne lære nye ting («Børn og
motion bog 2.indd - 372E424700844241AF2F5BFDD1A56F5D.ashx», udateret).
Det er
vigtigt at komme ud og få bevæget sin krop og få den vænnet til at være i
bevægelse. Sidder man for meget foran computeren, sker der både noget negativt
med psyken og med kroppen. Kroppen mister simpelthen lysten til at bevæge sig («Børn og motion bog 2.indd - 372E424700844241AF2F5BFDD1A56F5D.ashx»,
udateret).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar